Refusionspolitik
FORTRYDELSES- OG RETURRET STILKOMPAGNIET
Stilkompagniet yder jf. købeloven 14 dages fuld fortrydelses- og retur-ret gældende fra den dag, du modtager dine varer. Du skal kunne dokumentere dit køb.
- Alle returnering skal registreres i vores online returportal.
- Returomkostninger afholdes af dig, medmindre du ombytter til anden vare, eller andet er aftalt.
- Sender du pakken senere end 14 efter, tillader vi os at modregne 20% af den samlede købspris, medmindre andet er aftalt.
Returpakker behandles hurtigst muligt, typisk indenfor 1-3 dage, dog altid indenfor for 14 dage efter Stilkompagniet.dk har modtaget returpakken.
Du modtager en mail når vi har behandlet din retur.
30 DAGES GRATIS OMBYT
Vi tilbyder forlænget byttefrist på 30 dage for dit køb.* Ønsker du at ombytte, er det super nemt i returportalen. Det er dog ikke muligt at ombytte til en vare i preorder. Ønsker du at ombytte til en str. i preorder, skal du derfor lægge en ny ordre og returnere den forkerte størrelse på normal vis og lav et notat og vedlæg det i returpakken, så refunderer vi returfragten.
*Se særlige betingelser for gavekort/tilgodebevis
VARENS STAND
Varerne skal returneres ubrugte, i samme stand som ved modtagelsen og med den originale indpakning og labels. Varen skal altid returneres i passende emballage, vi anbefaler at du bruger den emballage du modtog pakken i.
GAVER
I tilfælde hvor der på Stilkompagniet.dk købes varer, der pakkes ind til gave, vil disse automatisk være påført byttemærke. Skriv i kommentarfeltet at det er en gave, samt dato for hvornår den skal gives, så forlænger vi byttefristen.
BYTTE OG RETUR INFORMATION
Det er nemt, sikkert og billigt at returnere eller bytte dine varer ved brug af vores online returportal. Her kan du bestille en retur-label eller -kode, som du skriver/sætter tydeligt på pakken, og aflevere i pakkeshoppen. Returlabel / pakkekode bliver sendt til din mail. Når du bytter er returfragten gratis*, når du returnere afholdes returfragten af dig.
Log ind med ordrenummer og dit postnummer (ordrenummeret finder du på din ordrebekræftelse, som vi har sendt pr. Mail eller ved at logge ind på ‘min konto’). Derefter følger du vejledningen på portalen for retur og ombytning.
Pakken er forsikret og har tracking nr.
NB! Husk at gemme dit tracking nr. som dokumentation for at varen er afsendt.
Ønsker du at aflevere pakken på vores lager, skal du også benytte retur-portalen, hvor du angiver ‘aflevering på lager’ som retur-metode.
Ønsker du selv at sørge for returneringen på anden vis, skal registrere din retur i returportalen og vælge ‘aflevering på lager’ - tilføj i kommentarfeltet hvordan du sender pakken.
Returpakker sendes til: Stilkompagniet, Lindebjergvej 10, 4300 Holbæk
*Returfragten ved ombyt er gratis første gang.
Fragten for efterfølgende ombyt afholdes af dig.
UDBETALING AF REFUNDERING
Vi udbetaler din refundering via samme betalingsmetode som du benyttede til købet.
Når vi har modtaget og behandlet din retur, er din refundering synlig på din konto* indenfor 2-5 dage.
Mangler din udbetaling skal du kontakte os pr mail kontakt@stilkompagniet.dk med information om din ordre/retur
*Har du betalt med mobilepay, vil refundering fremstå som en justering af dit oprindelige køb, med et nyt beløb. Har du betalt med Viabill eller Anyday, vil din refundering fremgå af din konto hos dem.
REKLAMATIONSRET
I overensstemmelse med købelovens regler ydes du som forbruger 24 måneders reklamationsret på alle varer. Ved alle reklamationer kræves dokumentation for købet.
Reklamationsretten gælder ikke for varer, som er defekte på grund af skader eller slidtage grundet forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindelig slid.
For varer med begrænset levetid er din reklamationsret dog begrænset til den holdbarhedsperiode, der er sædvanlig for den pågældende vare.
Ved reklamation, fejl og mangler eller en udebleven vare, bedes du hurtigst muligt kontakte os på mail: kontakt@stilkompagniet.dk for at få din reklamation godkendt.
For at behandle og godkende din reklamation har vi brug for følgende:
- Dit ordrenummer, og//eller fulde navn og mailadresse på personen som har foretaget ordren.
- Billededokumentation af skaderne/manglerne
Har du spørgsmål?
Se svar på oftest stillede spørgsmål HER
PRELOVED
Ved køb af preloved varer (brugte tasker) accepterer køberen, at varen tidligere har været ejet og kan bære præg af brug. Der kan forekomme mindre tegn på slid, patina, farveforskelle, ridser eller andre naturlige aldersrelaterede ændringer. Disse forhold betragtes ikke som fejl eller mangler, medmindre andet tydeligt fremgår af produktbeskrivelsen.
Vi beskriver og fotograferer alle varer så præcist som muligt, men da varerne er brugte, kan der forekomme forhold, som ikke var synlige eller kendte ved salget – eksempelvis tidligere farvebehandlinger, udskiftede dele eller ændringer foretaget af tidligere ejer.
Reklamationsretten på preloved varer kan i henhold til købeloven forkortes til 12 måneder, og dette gælder for alle varer markeret som preloved på webshoppen. Reklamationsretten dækker kun fejl og mangler, der var til stede på købstidspunktet eller som vi burde have oplyst om. Almindelig slitage, patina, farveændringer eller skader opstået ved brug anses ikke som en mangel.
Vi gør os umage med at kontrollere og beskrive alle varer grundigt, men vi kan ikke garantere fuld viden om en vares tidligere behandling eller historie.



