Stella Nova

Stella Nova er et førende dansk modebrand som skaber stemningsfyldte, luksuriøse og anvendelige styles til den moderne kvinde. Stella Nova leverer fire årlige kollektioner og blev stiftet i 2002 af designer og kreativ direktør Trine Skoller. Stella Nova kollektionerne bevæger sig i et franskinspireret univers hvor smukke og feminine detaljer og materialer tilsættes et cool strejf af skandinavisk minimalisme. Omdrejningspunktet er at skabe den perfekte garderobe af opdaterede hverdagsklassikere i gennemført kvalitet, hvor hvert design udspringer af en dyb kærlighed til kontraster, detaljer og materialer. Kontrasterne er et bærende element i Stella Novas univers. Det grove mod det fine, det stringente mod det uformelle, det rockede og upolerede mod det delikate og til tider pyntede. Dette er alt sammen modsætninger, der mødes og nu danner rammen om en ny fortælling. Grundstenen bag Stella Novas succes er Trine Skollers kreative sjæl og sans for at skabe unikke styles som kvinder vil have hængende i garderoben nu og for altid. Hendes smukke miks af detaljerigdom og enkelhed har transformeret Stella Nova til et internationalt fashion brand, med en stærk skandinavisk profil.
Sorter faldende
pr. side

Sorter faldende
pr. side